5 ting du skal kigge efter, når du vælger en voiceover
5 ting du skal kigge efter, når du vælger en voiceover
Du står klar med din film, eller skal til og igang med den. Nu skal du på jagt efter en god voiceover, men hvilken stemme skal du vælge til dit budskab?
Valget af stemme kan være afgørende for om din films budskab kommer stærkt ud og rammer din målgruppe, fordi stemmen er den, hvor du kan skabe en mere personlig relation mellem dig og dine modtagere. Lyd har en vild indvirkning på os, og lyd kan lagre sig mere end 1000 billeder kan og med den rette stemme får din film og dermed dit brand en identitet. Du kender det sikkert, hvis du for eksempel lytter til en lydbog, og indlæseren ikke er god, så bliver irriteret og lægger lydbogen fra dig. Derfor er det en god idé at overveje disse 5 ting, inden du booker en voiceover til dit næste projekt.
Accenten, stemmetypen, stemme- alderen (for de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen), kønnet, modersmålet og den kulturelle baggrund er nogle af de faktorer, du skal overveje, når du skal skabe en identitet for dit brand.
Hvem er det voiceoveren skal tale til, og hvilken stemning vil du have i din film?
- Skal jeg vælge en mande- eller kvindestemme? Det kommer meget an på, hvem du taler til. Skal du lave en bilreklame, vil du måske automatisk tænke, ”Det skal være en mand, der speaker den”. Men i virkeligheden er det mest kvinder, der vælger hvilken bil familien skal have. Så derfor kan det være en god idé at bruge en kvindestemme i bilreklamen. Overvej din målgruppe, og hvad en mande/kvindestemme vil kunne bidrage med hver især.
- Skal stemmen være ung eller ældre? Kig igen på din målgruppe, og fornem, hvad der taler til dem. Jeg kan personligt både lave en ung og en mere moden stemme, og jeg bliver som oftest booket til at lave en ung stemme i eksempelvis reklamefilm. Hvorimod jeg også bliver booket til at lave dokumentar og læringsvideoer, hvor jeg skal lyde mere moden. Vær opmærksom på om stemmen bliver for ung til dit budskab. Eller måske for gammel?
- Erfaring. Det er klart, at hvis du vælger en speaker med meget erfaring, vil du få et bedre resultat. En professionel voiceover, kan variere sin stemme som et instrument og lave forskellige stemninger, samt lytte til instruktionen og agere derefter. Jeg ville personligt altid gå efter en med erfaring. Du sparer også studietid, hvis du har booket en erfaren speaker, fordi de ved, hvad de laver.
- Studieforhold. Du kan booke et studie og have en professionel teknikker ved roret, eller du kan vælge en speaker, der har et godt studie og har styr på teknikken. De fleste professionelle speakere har gode mikrofoner, og er vant til at redigere og producere lyd. Jeg bruger eksempelvis selv TLM Neuman Mic, og redigere i protools.
- Accent og særlige kendertegn. Er det vigtigt at speakeren taler rigsdansk, københavnsk eller jysk? Vær opmærksom på, at det kan betyde meget for dit budskab, hvilken accent du vælger. Måske overvejer du også, om det skal speakes på et andet sprog. Engelsk eller spansk for eksempel. Der findes mange dygtige speakere, også på engelsk. Jeg speaker selv på engelsk, og kan desuden spansk. Særlige kendetegn, kan være en meget dyb stemme, en sexet stemme, en stemme med kant, hæshed eller knæk på stemmen for bare at nævne nogle eksempler. I sidste uge, blev jeg booket til en film, hvor kunden søgte efter en stemme med mere kant.
En dygtig Voiceover kan variere sin stemme, alder og skabe den stemning, du ønsker i dit brand.
Når du har overvejet hvilken type stemme du vil have i din reklamefilm, eller virksomhedsfilm skal du booke din speaker. Det kan du gøre her på siden hos mig, eller du kan bruge nogle af de mange studier, der findes i Danmark og i udlandet.
Du skal vide, at selvom det selvfølgelig har en hvis grad at sige, om du vælger en mand, en kvinde, en jysk accent eller en københavnsk accent, så kan en dygtig og erfaren voiceover bruge sit register og teknikker så de kan ramme præcis den stemning og den ‘LYD’, som du går efter. Hvis du er usikker på hvordan, det skal lyde, så kan en professionel Voiceover give dig mange forskellige bud, så du kan blive inspireret til, hvad der lyder godt.
Selvom jeg ikke kan lyde som en jysk mand fra Holstebro, er jeg selv specialiseret i at kunne lave stemmer i alle genre og både unge drengestemmer til dubbing, en ældre moden stemme til dokumentar, og en ung sprød reklamestemme til reklamefilm.
God fornøjelse med at finde din stemme.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål.