En sang, et godt råd og alt det du får, når du rejser ud. Episode 0047

Jeg savner meget at rejse og bo i udlandet

I dag handler podcasten om alt det fantastiske, jeg savner ved at have rejst rundt i forskellige kulturer.  Det er ikke en jammerdal, men et indblik i alle de fede oplevelser, der ligger og venter på os ude i verden, når vi bevæger os ud som digitale nomader.

Det er noget af et personligt udviklingsprojekt, at rejse verden rundt og dumpe ned i forskellige kulturer og mødet med mennesker fra hele verden af. Hvad  har jeg  lært i de 6 år jeg har været væk, hvilke mennesker har påvirket mig og hvad har de forskellige kulturer givet mig.  Det er noget af det, du kan forvente, hvis du vælger et liv uden for Danmarks grænser.

Jeg taler også om, hvorfor jeg tror mine unger har så nemt ved at glide ind og ud af forskellige kulturer, og hvorfor det ikke har været en big deal, at falde ind i den danske kultur – der er der nemlig en helt klar årsag til.

Danmark er også på programmet i dag. Hvad betyder det egentlig at være dansk, og jeg kan godt afsløre, at jeg gør noget vildt i dagens podcast! Du må lytte med, hvis du vil vide, hvad det er.❤️❤️

Et godt råd fra en hjemvendt udlænding

Gode råd er dyre, er der som bekendt et ordsprog der hedder. Ikke de her. Det fik jeg helt gratis, af en mor, der selv har boet i udlandet i mange år, og nu er vendt hjem til Danmark. Og det var et råd af AHA- karakter, simpelt med meget brugbart. Du kan bruge det hvis du har været ude,  men også jer der skal ud, og måske hjem igen. Alle andre kan faktisk også bruge det.

Jeg har været i kirke – og det er måske ikke så besynderligt i sig selv, vil nogen måske mene, , men for dig,  der kender mig, er det. For jeg er ikke troende, jeg er ikke medlem af folkekirken, og jeg er ikke gift i en kirke ej heller er mine børn døbt. Jeg er faktisk meget lidt begejstret for kirken og alle dens halvkedelige fortællinger om en mand for meget længe siden, der gik på vandet og helbredte folk.  Men hvorfor gik jeg så i kirke?

Der er ingen, der er døde, men det hænger sammen med det gode råd jeg fik.

Lyt med og få indblik i livet uden for Danmark, og alt det vi bør sætte pris på lige der hvor vi er.

 

Kærligst Mille ❤️

Som altid, støt del og like, så andre kan få glæde af podcasten.

Og anmeldelser sætter jeg kæmpe pris på – det gør du i itunes, eller her

https://www.facebook.com/dendigitalenomade/

Tak fordi du er her – det mener jeg virkelig.

Kærligst Mille


Støt på 10er

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *