Skip links

Fra fyret til frihed – historien om at skabe et brand, der lever af lyd og mod

Fra fyret til frihed – historien om at skabe et brand, der lever af lyd og mod

Da jeg blev fyret fra mit faste job, stod jeg dér med blandede følelser: frygt, frihed og en lille stemme indeni, der sagde “Hvad fanden gør jeg nu”?

Det blev starten på mit selvstændige liv – og på at bygge et brand, hvor jeg ikke bare solgte en ydelse, men også en historie. Historien startede nemlig ikke med at det var en drøm, jeg længe havde haft. Det var ren overlevelse. Et lille barn på 1,5 år og en i maven. Jeg var desperat, og på den baggrund skabte jeg min virksomhed.

For branding handler ikke om logoer eller smarte slogans. Det handler om følelser.
Vi husker mennesker, der deler deres passion, sårbarhed og mod. Vi husker historier, vi kan spejle os i. Og det er netop den tillid, storytelling skaber – tillid, der åbner døre og udvider vores netværk.

5 måder du kan starte dit brand på (med eksempler fra mit eget liv):

  1. Del en oplevelse, der har formet dig.
    For mig var det at møde min mand. Han er den, jeg altid kan læne mig helt ind i, og som tror på ALLE mine idéer – også de vilde. Den støtte har gjort, at jeg turde tage chancer og bygge min forretning. Når du deler sådan noget, viser du, hvem du er bag titler og kompetencer.

  2. Vis din passion – hvorfor laver du det, du laver?
    Jeg laver det, jeg laver, fordi jeg tror på, at mennesker kan leve mere i balance, hvis de har mere selvbestemmelse og frihed. Det driver mig hver dag – og det er den slags passion, andre kan spejle sig i og blive inspireret af.

  3. Skriv, som du taler.
    Drop forestillingen om, at du skal lyde som en klog forsker. Hvis du gemmer dig bag akademiker-sprog, skaber du afstand til dit publikum. Sig det, som du ville sige det til en ven over en kop kaffe. Det gør dig langt mere nærværende og troværdig.

  4. Vær ikke bange for at dele ud.
    Del af din viden, dine erfaringer – og ja, også dine fejltrin. Når du giver noget væk, skaber du tillid. Og tillid er det, der får folk til at vælge dig – igen og igen.

  5. Vær konsistent.
    Ja, du skal bruge tid på det. Dit brand bliver ikke bygget af ét opslag eller én video. Det er noget, du gør jævnligt. Lidt ligesom at træne – du kan ikke forvente sixpack af at lave mavebøjninger én gang.

Vil du have styr på din branding?

 

Så se worksop her.

Leave a comment

TILMELD DIG
MIN INSIDERKLUB

Og få unikke tips, freelancenyheder, og eksklusive muligheder!
Tilmeld dig her