Den reklame du stadig kan huske

Der er en reklame, du så for mange år siden, som du stadig kan hive frem i hovedet. En stemme, en stemning, en følelse.

Min er TV 2’s “Alt det vi deler” fra 2017, lavet af &Co. Den, hvor en flok danskere bliver ført ind i et studie og først stillet op i de klassiske kasser — de rige, de fattige, de indfødte, indvandrerne, dem fra landet og dem fra byen. Så begynder en stemme at stille spørgsmål, og folk træder frem på gulvet, hvis det passer på dem. Og pludselig opstår der helt nye fællesskaber på tværs af kasserne. Dem, der var klassens klovn. Dem, der er stedforældre. Dem, der elsker at danse. Dem, der har været modige, og dem, der har følt sig ensomme. Den viste os, at vi er mere ens end forskellige. Og den sidder der stadig.

Og så er der de hundrede, du scrollede forbi i går. De siger dig ingenting.

Måske kender du det?

Forskellen på dem, vi husker, og dem, vi scroller forbi, er om der var noget at mærke.

Jeg faldt for nylig over et engelsk forskerhold, der har set på over 100.000 reklamer. De fleste af dem rammer aldrig en følelse. Og det er præcis dem, ingen husker. Kun en lille håndfuld tør noget, der kan mærkes — og det er dem, der bliver hængende og faktisk sælger.

Jeg har længe haft en følelse af, at vi er holdt op med at lave ordentlige reklamer. Og jeg tror, det er, fordi vi ikke længere tør bruge ressourcerne på det. Vi er begyndt at gribe til en formel i stedet for at lave reklame som kunst — der hvor følelserne er på spil. Maskinen kan meget. Men den kan ikke føle. Og hvis du vil ramme nogen med et budskab, må du i gang med at tænke som en kunstner.

Og her tænker du måske, at det her handler om reklamefilm. Det gør det også. Men det handler lige så meget om dig.

For dit brand er ikke dit logo eller din farve. Dit brand er den følelse, der bliver tilbage i hovedet på den, du lige har mødt. Det, folk siger om dig, når du ikke er i rummet.

Så prøv at tænke som en kunstner i stedet for en marketingafdeling. En kunstner spørger ikke først “hvad skal jeg sige”. Hun spørger “hvad skal folk føle”.

Forestil dig, at du siger noget, som det virkelig er ment. Og at nogen husker det uger efter. Det er ikke ordene, de husker — det er følelsen, du efterlod. Og det er præcis dét, dit brand er.

Så find den ene følelse, du vil efterlade, næste gang nogen møder dig eller din forretning. Kan du sige den i ét ord, har du fat i kernen af dit brand.

Det er dét, der bliver husket.

Så find den ene følelse, du vil efterlade, næste gang nogen møder dig eller din forretning. Kan du sige den i ét ord, har du fat i kernen af dit brand.