Hold kæft og rejs……interview med Thomas Veber episode 040

Hold kæft og rejs

Er titlen på Thomas Vebers bog, som han har skrevet fordi, han synes folk jamre for meget om det der ikke er muligt,  i stedet for at gøre det, de brænder for.

Thomas Veber kontaktede mig, fordi jeg på et tidspunkt havde nævnt, at det var dyrt at rejse, eller nærmere at verden var blevet dyrere at rejse i. Det er Thomas lodret uenig med mig i, og derfor skrev han til mig.

Jeg synes, det er super spændende med andres holdinger end min egen, og vil gerne dele hans entusiasme og måde at rejse på med dig. Thomas mener godt man kan rejse billigt, og det fortæller han bl. a om i podcasten. Thomas har rejst meget med sin familie, som består af to halv store børn, som de har taget ud af skolen hver gang. De har primært sejlet, når turen skulle være lang.

Hold kæft og rejs – er også en dejlig provokerende artikel, der pirrede min nysgerrighed på hvad, det egentlig er Thomas Veber mener.

Thomas har nogle fine bud på, hvordan man kan rejse billigere, og hvorfor han ikke mener, at børn skal bestemme om hvorvidt en familie skal drage på eventyr eller ej! Så lyt med, hvis du vil høre hvordan det kan gøres, hvor han har rejst, og hvorfor han mener, at alle kan gøre det.

Du kan købe bogen lige her, hvis du synes, det lyder interessant. Der er masser af interviews i den med andre langtidsrejsende

https://bit.ly/2Ldzva4

Her kan du læse mere om Thomas spændende rejser.

http://www.thomasveber.dk/

Tak fordi du er her, tak fordi du lytter.

Du kan støtte podcasten lige her, og det vil jeg sætte stor pris på.


Støt på 10er

Du er altid velkommen til at dele den på de sociale medier.

Ha en skøn sommer.

KH Mille

Velkommen til Danmark – episode 039

Fra digital nomade til Sletten havn

I denne her podcast får du et indblik i mine sidste 3 uger. Hvordan har det været at gå fra at være Digital nomade og have hele verden som sin arbejdsplads til fast bopæl i en lille flække nord fra København og ikke et møbel af sidde på.

Er det nemt at glide tilbage ind i det danske samfund, eller er det lige så svært som du vi drog ud?

Alt det fortæller jeg om i den nye podcast, men også hvordan jeg tackler alt det nye som jeg er ved at sætte i gang. Nemlig foredrag, aftaler, møder med kunder og så videre.

NYT FOREDRAG

Vi har skabt et foredrag, der hedder ‘Tag hverdagen med Jorden rundt’, som vi holder d 2 juli i Sofias hus på Frederiksberg, og du skal selvfølgelig med.

Jeg er stolt af det – det bliver virkelig godt, og der er EARLY BIRD billetter lige nu. TJEK HER https://billetto.dk/da/e/tag-hverdagen-med-jorden-rundt-et-rejseforedrag-billetter-294204

Tanker som kan man stadig være digital nomade, når man bor et sted og ens børn går i en skole dukker også op i podcasten, og hvorfor jeg blev lidt fornærmet over en kommentar på facebook.

 

Så lyt med i dag og del gerne hvad du tænker.

VIL DU STØTTE PODCASTEN SÅ ER JEG MEGET TAKNEMMELIG


Støt på 10er

Men mest af alt håber jeg at lige netop du – lytter af min podcast kommer til foredraget d 2 juli i sofias hus kl 18 på Frederiksberg.

Kærligst Mille

 

 

Nu er det slut og Friheden til at vælge….episode 038 – Den digitale nomade

Nu slutter eventyret, og et nyt kan begynde.

Vi har taget en ny beslutning. Det er fantastisk. Det gode, ved at noget slutter, er, at noget nyt kan begynde. Jeg er faktisk ret stor fan an forandring. I enhver forandring ligger der en udvikling og noget spændende. Vi mennesker har brug for at udvikle os, så vi ikke går i stå. Jeg kan godt lide at skulle noget nyt, men jeg kan også godt lide, at noget slutter. Specielt når man selv bestemmer, at det skal slutte. Når man har friheden til at bestemme selv.

De sidste 10 måneder har jeg rejst igennem 11 lande, sovet 45 forskellige steder i 45 forskellige rimelig dårlige senge. Spist ude 400 gange, og det kan ses. Rutiner har der ikke været meget af, men til gengæld har der været mange fantastiske oplevelser, som jeg vil huske resten af livet.

Men nu er jeg mæt, og beslutningen, om hvad der slutter, kan du høre om i dagens podcast.

FRIHED

Har du den frihed i dit liv, som du ønsker dig?

I sidste uge hørte jeg mit Linkedin netværk om, hvad de så som den ultimative frihed. Hvornår følte de sig frie, og om de havde den frihed i deres liv, som de gerne ville have.

Det taler jeg om i dagens podcast og giver ideer til, hvordan man kan skabe sig mere frihed i sit liv.

Det er en fact, at mange mennekser gerne vil have mere frihed i deres liv, end de har i dag, og det er faktisk ikke så svært at få.

Lyt med i podcasten for inspiration.

 

Som altid

DEL gerne podcasten i dit netværk eller giv den en anmeldelse.

 

Hvis du fik noget ud af det, så smid en ti krone seddel i kassen. Der er klapsalver hele vejen til Banken.


Støt på 10er

Kærligst Mille

 

Dan Ravn

Hvordan brainstormer jeg og får nye ideer? Mød Dan Ravn……episode 037 – Den digitale nomade

 

Få nye ideer med simple metoder

I sidste afsnit handlede det om at blive heldig med vilje. I dagens podcast er du så heldig at møde Dan Ravn, ideudvikler og brainstorming-ekspert, der giver dig konkrete metoder til at få gode ideer. Han er indehaver af The Naked Goat. (Fed titel ikke? ) 

Tænker du ofte, eller bare nogle gange, Jamen det er fint med al jeres rejsen rundt og digitale nomadeliv. Jeg er jo bager og bliver nød til at stå i en butik for at tjene mine penge. Hvordan får jeg en god idé til at blive mere digital og få mere frihed i mit arbejdsliv? 

(Du behøver ikke være bager, sæt selv din stilling ind her) 

Hvis du tænker det eller noget i den dur,  så er du lige nu kommet det rigtige sted hen.

Dan Ravn kommer nemlig med helt konkrete bud på, hvordan du vender tingene på hovedet, brainstormer røven ud af bukserne og får nye brugbare ideer.

Ja rigtige ideer, som kan bringe dig videre i livet.

Fedt ikke? 

Et simpelt værktøj til at få gode ideer

Du kan bruge det i alle sammenhænge i livet. Han giver dig værktøjer til at blive super sej til at få nye ideer.  

Ideer der kan udvikle dig og din forretning. Ideer til at gå fra et sted i livet til et nyt sted. Ideer til at kunne noget nyt. Skabe noget nyt. 

Og nej du behøver ikke være et kreativt vidunder, for at det kan lykkedes at få gode ideer. Vi er nemlig allesammen kreative. 

Det er en metode,  ligesom du træner din modighedsmuskel eller din numse i fitnesscenter, så kan du også træne i at få bedre ideer med én simpel metode.

Jeg kan afsløre så meget, at det er et helt andet sted du skal starte, end der hvor du tror.

Velkommen til dagens podcast om ideudvikling.

Som altid del gerne podcasten i dit netværk, eller giv den en anmeldelse i Itunes, eller på min facebookside den digitale nomade.

 

Her kan du støtte den, hvis du får noget ud af den.


Støt på 10er

Kærligst Mille

Frie kram i Tokyo og bliv heldig med vilje….episode 36 – Den digitale nomade

Bliv heldig med vilje

Det er min tese, at mange mennesker gerne vil leve et andet liv, end det de egentlig lever. Det forstår jeg godt. Hverdagen kan være hård og fuld af trivialiteter. Du har måske ligefrem et arbejde, der ikke giver dig en fløjtende fis. Hvis man har det sådan, er det også nemt at kigge på andre og tænke, ‘wow, hvor er de heldige’.

Men du kan sagtens blive heldig også – altså med vilje.

For nylig fortalte min veninde mig, at hun havde stået til et selskab, hvor en bekendt havde sagt om os (altså mig og min familie) ‘De er også bare så heldige, at de kan rejse jorden rundt på den måde’.

Men her må jeg altså opponere. Vi er ikke aldeles ikke heldige. Overhovedet ikke. Du kan høre i podcasten, hvorfor, jeg ikke mener, vi er heldige.

Du vil jo slet ikke det her, vil du?

Selvom du måske tror, at du gerne vil rejse jorden rundt, og det lyder lækkert og frit at backpacke rundt i verden og have en masse oplevelser på kontoen, spise lækker mad, drikke hvidvin i solnedgangen, paddlesurfe på Panamakanalen og trekke gennem Grand Canyon, så tror jeg overhovedet ikke, at det er det, du vil.

Du kan lytte med i podcasten for at høre mit bud på, hvad det egentlige er, du vil, og hvordan jeg mener, at alle kan blive heldige med vilje.

Du får også en kort krammer fra Tokyo og livet i Japan.

Som altid: kan du lide hvad du høre, så vær sød at:

DEL den, LIKE den eller smid en 10 kroneseddel i kassen.

Tusind tak for din støtte.


Støt på 10er

Kærligst Mille

 

Her ser du verdens travleste lyskryds. Når det er mest travlt passerer 1000 mennesker igennem i minuttet.

SE HER.

 

Palle Bo har været på farten i snart 2 år som radiovagabond….episode 35 – Den digitale nomade

Podcast: Play in new window | Download (Duration: 26:01 — 17.9MB) | EmbedSubscribe: Android | RSS

Drop resortlivet. Hvad kan vi lære af verden…….episode 034 – Den digitale nomade

Verden er fantastisk, og du kan lære så meget af den.

I dagens podcast kan du følge med i livet i Sydkorea og høre om, hvordan vi er totalt ‘lost in translation’. Igennem de sidste 8 måneder har vi kunne kommunikere med de mennesker, vi har mødt på spansk og engelsk. Det er slut nu. Du kan høre, hvilke nogle virkelige sjove episoder, der er kommet ud af det. Jeg giver dig indblik i, hvad jeg har lært af verden de sidste 6 år uden for Danmark, og hvordan det har indvirket på mine børn også.

Kom ud fra dit resort og oplev verden!

Jeg taler også om, hvorfor du ikke skal tage på resort, når du skal på ferie, for verden er fuld af fantastiske mennesker, kultur og mad og efter min mening oplever du ingen kultur ved at sidde med en Margarita i hånden på dit resort med alle de andre solhungrende gæster.

Ja der er lagt op til provokation – det ved jeg godt. Men kunne det ikke være fedt at prøve noget andet?

‘Jamen mine børn er små, og de kan ikke ditten dytten og datten’, siger du måske. Det er godt, for så lyt med i dagens afsnit og lad dig inspirere eller provokere til, hvordan du sagtens kan tage dine unger med på eventyr også udenfor resortlivet.

Ud til det autentiske. Mød en indianer, paddlesurf på panamakanalen, spis tacos med de lokale i Merida, fang fisk med de lokale i Panama.

Selvom den danske kultur er fantastisk, så kan den ikke det hele og som udenlandsdansker igennem mange år, får du her et udsnit af, hvad jeg har lært at de forskellige kulturer, jeg har mødt på min rejse.

God lytning.

Jeg nævner i podcasten følgende steder:)

  • Seoul
  • Busan
  • Gyeongju (tisvildeleje på koreansk)
  • Jeju Island (ibiza på Koreansk)

Og som altid, hvis du har lyst til at støtte podcasten, fordi den inspirere dig, så klik her.


Støt på 10er

Kærligst Mille

Cille sejler jorden rundt med 3 børn og baby på andet år…… episode 033 – Den digitale nomade

Kunne du finde på at sælge alt, hvad du ejer, købe en båd og sejle jorden rundt?

Det har Cille og hendes familie gjort i snart 2 år. Jeg har i dag fanget Cille Rosentoft i på den lille, caribiske ø Saint martin. Her er masser af ambience og smålarm fra de omkringliggende borde, så lyt til det som en fantastisk reportage og en fantastisk historie om en familie, der solgte alt og drog ud i verden.

I dagens podcast kan du høre, hvorfor Cille og hendes familie solgte alt, købte en båd og sejlede ud af Køge bugt for snart 2 år siden.

Cille var ‘fed-up’ med sit arbejde og hamsterhjuls-livet, og en kold og grå novemberaften havde de begge fået nok af at løbe for stærkt. Nu var det tid for Cille og hendes mand at investerer i dem selv og deres 3 børn.

Cille fortæller sin sejlerhistorie med åbent hjerte

Jeg er vild med Cille og hendes historie, fordi hun fortæller med et ærligt og åbent hjerte. Der er ikke kun glamour her, men alle deres op- og nedture, som de giver indsigt i, og derfor er jeg også faldet pladask for hende.

Du vil blive så inspireret af at høre Cilles historie. Du vil høre om, hvordan hendes 3 unger tog imod beskeden om det nye eventyr, hvordan de får hverdagen til at hænge sammen på båden, og hvad de lever af.

Intet er gået, som Cille og hendes familie havde regnet med, men fantastiske oplevelser og en lille baby er der indtil videre kommet ud af deres lange sejltur, og nu skal de snart hjem til Danmark igen.

Lyt med, når hun fortæller om sammenhold, om at holde hinanden ud på en lille båd, om børn, der klarer uvejr, og hvordan de tænker sikkerhed ind på verdens have.

Som altid vil jeg blive taknemmelig, hvis du vil støtte podcasten og smide en 10 er i kassen.

Du er også velkommen til at dele podcasten i dit netværk og på sociale medier, hvis du fik noget ud af det eller tænker, at andre kan blive inspireret af Cilles historie.

Kærligst Mille

For at følge Cilles historie læs mere her.

 

Cille Rosentoft


Støt på 10er

Drop de dårlige undskyldninger og spring ud…episode 32 – Den digitale nomade

Dårlige undskyldninger

Vi har alle dårlige undskyldninger, og vi bruger dem hele tiden for ikke at gøre det, vi brænder for. Det er dumt, når vi nu godt ved, hvad der gør os glade. Lige pt. har jeg selv alt for mange dårlige undskyldninger. Hør, hvad jeg bruger af dårlige undskyldninger i denne podcast, og hvordan, jeg mener, vi kan minimere dem.

Mel Robins

Nogle gange bliver man så inspireret af andres måder at sige tingene på, selvom budskabet egentlig er simpelt. Det blev jeg i denne uge, af en kvinde ved navn Mel Robbins, som introducerede mig for 5 sekunders-reglen, og det er ikke den regel, hvor du har tabt et lækkert stykke slik på gulvet, og må tage det op, inden der er gået 5 sek. Det handler i stedet om at få gjort ting. Om at narre din hjerne til ikke at lade sig styre af dine umiddelbare impulser.

Det her er en motivationspodcast med højt tempo om at springe ud i livet, både når det handler om de fysiske spring med mine unger i en cenotes, men også i overført betydning, når man vælger at gå nye veje. I stedet for at sige til dine børn, at ‘de kan blive hvad de vil, så vis dem det’. Vis dem, at du er sådan en, der springer ud i livet og lever det.

Tak fordi du er her, og tak fordi du deler.

Du kan også støtte podcasten med en 10er ved at klikke på linket.

Kærligst Mille


Støt på 10er

 

 

En nomades liv med Louise Neil episode 031 – Den digitale nomade

Louise Neil og hendes familie bestående af 4 børn og en mand lever som nomader.

I modsætning til mit eget liv som digital nomade, har Louise og hendes familie valgt kun at være nomader. Det betyder at de ikke arbejder online, når de rejser verdenen rundt og dermed ikke er digitale.

De tog afsked fra Danmark for over 4 år siden, og har levet rundt omkring i mange forskellige lande.

Louises liv er meget anderledes fra den gængse måde at leve på, og jeg var nysgerrig på, hvordan de bor og hvordan de får tingene til at løbe rundt med 4 børn ude i verdenen og uden et fast job.

Hvorfor de har valgt denne livsstil? 

Louise forklarer i podcasten, hvad det var der gjorde, at de ville leve på en anden måde. Jeg tror personligt at mange mennesker, kan nikke genkendende til den følelse Louise Neil sad med dengang for 4 år siden i Danmark.

Louise fortæller også om hvordan homeschooling og worldschooling fungerer i alle de lande, hvor hun rejser til med sin familie.

Lyt med og lad dig inspirerer af hvordan du kan rejse jorden rundt med din familie, selvom du ikke er digital.

 

Som altid må du meget gerne dele podcasten i dit netværk, og smide en 10 i kassen, hvis du fik noget ud af det.


Støt på 10er

Ha en fantastisk dag.

KH Mille