Skip links

Sådan får du dit Brand til at skille sig ud

Jeg fatter ikke, hvordan du gør, sagde han, da jeg kom ud af studiet.💥

Jeg fatter ikke, hvordan du gør, sagde han, da jeg kom ud af studiet.💥

Vi var i en session for en stor kunde. Der var tre fra bureauet, en producer og to fra kunden – og så mig.

Det sker ikke så ofte mere, at produktionerne er så store, men det er dér, hvor kreativiteten opstår, og hvor resultatet bliver bedst.

Det er dejligt med komplimenter – det får mig til at reflektere over, hvor nemt noget er for nogen, og hvor svært det kan være for andre. For mig er det det mest naturlige at byde ind med alverdens måder at sige budskaber på.

Jeg danser om mikrofonen med min stemme og leger med lyd, tonation og klangfarver, indtil kunden er tilfreds. Det er som et lille stykke musik, der skal leveres – og min stemme er mit instrument.

Instruktion føles som en gave, og producerens postproduktion som en ekstra topping på verdens lækreste cupcake. Vi er i flow, og alle gør deres bedste og har mange års professionalisme i sig til at få det til at fungere. Mon du kender den følelse?

Det er en dyrere måde at gå til sit brand på – men i sidste ende er det billigere. For resultatet skiller sig ud.

Og i en verden, hvor det handler om at blive lyttet til, kan det godt betale sig at gøre sig umage.

Hvis du selv arbejder med lyd i dit brand, så er her 4 ting, du skal tænke over:

💥Vælg et professionelt studie – det er dér, de bedste producere sidder.

💥Brug lidt tid på at researche, hvilke stemmer der er. Hvis du ikke har tid til det, så spørg det bureau, du har booket – hvis de er pro, arbejder de sammen med mange speakere.

💥Tag med til sessionen – det kan være de små måder, tingene bliver sagt på. En lille detalje, vi opdager, mens vi arbejder sammen. Noget du troede skulle være på én måde, men som lyder meget federe på en anden.

 

💥Og sidst, men ikke mindst: Hav tillid til de folk, du hyrer ind.

Du kan godt vælge den nemme løsning. Det er bare sjældent den, man husker.

Tirsdagstjek – fra lydverden.

#millespeak

Kærligst Mille

Og har du brug for en voiceover, sanger eller branding- ekspert i LinkedIn, så ræk ud.

Jeg hjælper dig med at stå stærkt i din kommunikation og er lyden af dit brand. 

 

 

 

Leave a comment

TILMELD DIG
MIN INSIDERKLUB

Og få unikke tips, freelancenyheder, og eksklusive muligheder!
Tilmeld dig her