Speak til TV reklamer der fanger publikum
Er du på udkig efter en dygtig speaker til din næste tv-reklame? Så lad mig være din go-to-person! Speak til TV reklamer er min spidskompetence. Jeg har alt det, der skal til for at levere et professionelt og gennemført budskab. Med en god stemme og en formidlingsevne, der er i top, vil min speak i din TV reklame blive husket af seerne.
I løbet af min karriere har jeg også fået en vis erfaring med at optræde foran et publikum. Så du kan være sikker på, at budskabet bliver formidlet på den bedst mulige måde med masser er erfaring. Vil du høre nogle referencer, så klik og lyt her: TV reklamer.
Jeg har altid haft en interesse for at lægge stemmer til bøger, lytte til og imitere skuespillere, lige siden jeg som barn sad med ørerne presset mod radioen for at høre, hvem der lå bag de mange sjove stemmer. Så da jeg fandt ud af, at der faktisk var et job, der hed stemmeskuespiller, var jeg solgt.
Sådan bruger jeg mine evner i speaks
Min fortid dækker over arbejde både som skuespiller og radiovært. Og det bruger jeg meget i min karriere som tv reklame speaker og stemmeskuespiller. Jeg har spillet på mange teatre og lavet film, før jeg begyndte at arbejde som radiovært. Jeg har endda forsøgt at komme ind på teaterskolen i 10 år, men uden held. Det tog mig dog mange år at acceptere dette, men i dag ser jeg på det med helt andre øjne. Der er ingen tvivl om at jeg har lært, at jeg stadig kan bruge mine skuespillerevner i min karriere som stemmeskuespiller når jeg laver speak til tv reklamer.
En stemmeskuespiller kan nemlig også dubbe, dvs. lægge stemme til tegnefilm, lave sjove stemmer, børnestemmer og meget andet. De kan skabe en dialog, der lyder mere naturlig end en, der udelukkende laver reklamespeak, men ikke har erfaringen inden for skuespil.
Jeg har også prøvet kræfter med dubbing, da jeg lavede et interaktivt spil for TV2, hvor seerne selv kunne spille med. Det var en slags mystery game, der hed Art of Crime. Vi indspillede replikkerne oppe på et loft på Vesterbro, da vi ikke havde et rigtigt studie.
Jeg spillede en storbarmede rødhåret kvinde, der så vidt jeg husker, var gamemasteren. Det var simpelthen så sjovt og en kæmpe succes. Her startede min dubbingkarriere, og siden har jeg lavet en masse dubbingarbejde for både tv og film.
Men selvom jeg har haft succes med både det ene og det andet, så er det helt klart som speaker og voice over at jeg befinder mig bedst.