Posts

Troels Kløvedal er blevet reinkarneret i min mand episode 053

Troels Kløvedal er blevet reinkarneret i min mand

Desværre måtte vi jo sige farvel lige inden jul til en garvet sømand, der i den grad, valgte eventyret i livet. RIP Troels Kløvedal. Men der er sket det, at min mand seriøst har slæbt mig fra havn til havn, siden det er sket for at kigge på både. Han har bestilt kursus til duelighedsbevis. Vores hjem flyder med sejlerbøger, og ja jeg tror sgu Troels Kløvedal er blevet reinkarneret i min mand. Det lyder måske vanvittigt, men ikke desto mindre sandt.

Jeg ved godt, hvorfor det skete, det var fordi han igen spurgte mig, om vi ikke skulle købe en båd, og jeg har altid sagt nej tak. Hvorfor tænker du måske? Det er fordi min mand bliver så søsyg,(som i han kan ikke køre på snowboard hvis det er tåget),  fordi jeg ikke selv har specielt gode erfaringer med at sejle, og fordi jeg ikke aner, hvordan jeg skal kunne arbejde med lyd fra en båd. Men denne gang sagde jeg ‘ JA hvorfor ikke’.

Hvorfor jeg gjorde det, må du høre i podcasten.

Dagens podcast handler om at rykke sig i livet, om at være bange, magiske øjeblikke, om misundelse og hvad det sidste jeg kommer til at tænke på inden jeg lægger mig til at dø, om forhåbentlig mange år ude i fremtiden.

Jeg siger det for at du skal forstå hvilken gave det er du giver dig selv, når du vælger det du brænder for.

Hver 4 dansker drømme om en markant anderledes tilværelse, det er 25 procent af alle danskere, hør mere om det i podcasten.

Kærligst Mille

Ps der er 10 billetter tilbage til vores foredrag d 22 januar. Skal du med ?

https://billetto.dk/e/tag-hverdagen-med-jorden-rundt-billetter-320356

Har du lyst til at støtte podcasten, så jeg kan fortsætte mit arbejde, så smid en 10 krone i kassen. Del den også gerne i dit netværk, hvis du mener der er andre den kan gavne. Tak for det.

 


Støt på 10er

 

 

 

Cuba – en samtale om det der er svært ved at rejse episode 051

En podcast fra gemmeren.

Dagens podcast, har ikke set dagens lys før nu. Den blev indspillet 8 måneder inde i vores verdenstur på Cuba i Havana.

Der er flere grunde til, at den ikke har set offentlighedens lys før nu. Grunde jeg holder for mig selv. 🙂

Jeg har idag, valgt at invitere Kristian med i studiet, for at spørge ham, hvad han savner ved at rejse jorden rundt?

Til en af mine foredrag, var der en der feedbackede os på, at hun ikke synes, der var nok om, hvad der var svært, selvom jeg på ingen måde har skjult de udfordringer, der også er forbundet med at rejse. Så her får i en ærlig samtale mellem et par, der rejser jorden rundt. HVAD MANGLER VI, HVAD ER SVÆRT OG HVORFOR SIDDER VI MEGET LÆNGE PÅ TOILETTET?

Hvis det kun var nemt, ville alle jo bare kunne gøre det. Det er ikke kun nemt at rejse, og tid med dig selv er en by i Rusland. Dagens podcast, er fra Cuba, vi drikker rom og jeg har lagt en lille konkurrence ind i podcasten. VI taler om hvad vi mangler, lidt for meget om mad (kan være fordi vi mangler noget andet) og hvorfor det alligevel giver mening trods afsavn.

God lytning.

Du er velkommen til at dele podcasten, eller støtte den på linket herunder.

Kærligst Mille


Støt på 10er

Hvordan kommer man hjem – en samtale mellem Cille og Mille episode 045

Hvordan kommer man hjem?

Nu har jeg været på dansk jord i 3 måneder, og der begynder at tegne sig et billede. Et billede af ro, men også mange tanker. Nogle dage er fantastiske, andre mere udfordrende.

Cille Rosentoft, som er med i dagens podcast, er vendt hjem til Danmark efter 2 års jordomsejling på familiens båd.

Jeg har inviteret Cille på kaffe i Sletten Havn for at høre, hvordan hun oplever det at komme hjem igen.

Hvis du har prøvet at være ude længe, levet på en båd eller ude i verden i en anden kultur, kan det faktisk være ekstremt svært at komme tilbage til Danmark.

Det er noget af det, Cille og jeg taler om i dagens podcast.

Jeg kan bedst selv beskrive det sådan, at jeg ofte føler mig fremmed i mit eget land.

Jeg har interviewet Cille en gang før, fra Sankt Martin, hvor hun var på sin jordomsejling med sin familie. Cille er i mine øjne virkelig modig, fordi hun faktisk ikke selv er sejler, men eventyrer ligesom jeg selv. Alligevel har hun sejlet over Atlanten med sine 4 børn. Jeg ville dø af skræk.

Ny kultur – nye værdier – mere tid

Cille og jeg har en samtale om at vende hjem, om nye værdier og om at blive sluset ind i det danske samfund på godt og ondt.

Vi taler om at have travlt, om kalender-tyranni og om at finde sine sko i bogstaveligste forstand.

Cille er et af de mest autentiske mennesker, jeg har mødt – hun er uden filter, ærlig helt ind til benet og har gjort sig nogle ret vilde refleksioner om deres liv. Jeg håber, du kan blive inspireret.

Jeg håber, at Cille og min samtale kan inspirere dig til at leve det liv, du drømmer om, og faktisk vil jeg sige, det var meget nemmere at tage ud end at komme hjem. Det er måske noget at have in mente, hvis du drømmer om et liv uden for Danmark et stykke tid.

Tak fordi du er her.

Du kan støtte podcasten her. Vi bukker os i støvet. Tak.

Kærligst Mille


Støt på 10er

 

 

Hvordan får jeg råd til at rejse ud i verden. Mød penge-mentor Mia Balint episode 043

Hvordan får jeg råd til at blive digital nomade?

Mange spørger mig, hvordan vi får råd til at leve som digitale nomader. Det korte svar er, at vi tjener penge på vores online butik. Vi behøver ikke at være et fysisk sted for at have en indtjening.

Den gode nyhed: Det kan du faktisk også gøre, for der findes masser af jobs, man kan tage med ud i verden.  Men inden du når dertil, er det måske ret fedt at vide, hvordan du kan få dine omkostninger ned, inden du hopper ud i livet som freelancer/selvstændig, eller hvad du drømmer om. For det er sjovere at starte med lidt gysser på kontoen.

Jeg blev nysgerrig på, hvad man kan bruge en penge-mentor til, og om sådan en kan bringe dig tættere på din drøm om at leve af en online-biks. Derfor kontaktede jeg Mia Balint, penge mentor og selvstændig.

Jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget penge betyder for den måde, vi agerer på. Den måde, vi er opdraget på, indvirker nemlig i den grad på, hvordan vi tænker om penge og om det at være selvstændig. Og hvorfor nogen af os har svært ved at komme ud over rampen.

Mia Balint fortæller om de forskellige pengetyper, hvordan du kan finde flere penge i økonomien, og hvordan du sparer op til livet som freelancer. Fedt ikke.

Gosh jeg blev ret så meget klogere, og med helt simple tricks kan du få flere penge i økonomien, så du kan opnå det, du drømmer om.

Mia har lavet en hel gratis guide, som du kan få,  hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev her. Hun er nemlig så sød at give den ud til mine lyttere. Tak Mia.

Du tilmelder dig her, så får du den i din indbakke. 

Du kan også få den ovre hos Mia Balint, hvis du gerne vil følge hende her

 

Hvis du synes, det lyder spændende, og vil du vide mere om, hvad Mia Balint  kan hjælpe dig med, så klik ind her.

Jeg skal også tjene penge . Ha ha. Så hvis du vil støtte podcasten, og du har fået noget ud af det, så smid en 10-krone i kassen.

Det gør du her.


Støt på 10er

Tusind tak.

Du er velkommen til at dele podcasten i dit netværk, hvis du gerne vil hjælpe andre mod en bedre økonomi.

Kærligst Mille og god lytning.

#welovemoney.dk #miabalint #moneymentor

Gode money apps du kan gå i bord i.

Spiir – Sladrehanken kalder Mia den. Den har styr på hele dit forbrug.

Togoodtogo – app, der bekæmper madspild. Du få billige ting, sent på eftermiddagen.

Reshopper – sælg ud af dine børneting

Kirppu – Danmarks største loppemarked. Og du skal slet ikke selv sælge. Fedt ikke.